Forslaget gik ud på at pålægge regeringen at arbejde for, at EU's udvidelse med Rumænien og Bulgarien blev udskudt til tidligst den 1. januar 2008. Rumænien og Bulgarien ville efter planen blive medlemmer af EU den 1. januar 2007. I bemærkningerne til forslaget skrev Dansk Folkeparti, at det var nødvendigt at udskyde optagelsen af de to lande for at give EU bedre tid til at absorbere de 10 lande, som blev optaget i forbindelse med udvidelsen i 2004, og for at få finansieringen af den nye udvidelse på plads. Dansk Folkeparti henviste desuden til, at
Europa-Kommissionen havde vurderet, at både Rumænien og Bulgarien havde problemer med overholdelse af menneskerettighederne og med korruption.
Fravær
Fravær | Anfinn Kallsberg |