Afstemninger

Om nedsættelse af fondes generelle konsolideringsfradrag og ophævelse af det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats

Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven. (Nedsættelse af fondes generelle konsolideringsfradrag og ophævelse af det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats).

Formålet med lovforslaget er at målrette erhvervsstøtten ved at afskaffe fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde eller visse foreninger.

Merprovenuet ved forslaget på 200 mio. kr. går til finansiering af en markant forbedring af vilkårene ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder. Partierne bag forslaget er således enige om, at bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomheder nedsættes fra 15 pct. til 5 pct. i 2020 både ved overdragelse til nære familiemedlemmer og til en erhvervsdrivende fond.

Fonde har i dag en række særlige, gunstige skatteregler sammenlignet med almindelige virksomheder, bl.a. fradrag for deres uddelinger til almennyttige og almenvelgørende formål. Med dette lovforslag foreslås disse særregler begrænset på to områder, så der sikres en mere ensartet erhvervsbeskatning.

For det første ophæves det særlige konsolideringsfradrag. Konsolideringsfradrag giver fonde mulighed for at fradrage deres uddelinger til almennyttige og almenvelgørende formål med ekstra 25 pct. Herved bliver det reelle fradrag for uddelingerne 125 pct.

For det andet ophæves den særlige overførselsregel. Reglen giver selskaber ejet af fonde og visse foreninger mulighed for at undgå beskatning af en ellers skattepligtig indkomst, hvis den overføres til fonden m.v. og derefter uddeles eller hensættes til almenvelgørende eller almennyttige formål.

Efter lovforslaget skal loven træde i kraft den 1. januar 2016.

Lovforslaget er en udmøntning af en del af finanslovsaftalen for 2016 mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Ved 2. behandling af lovforslaget stillede skatteministeren ændringsforslag om, at den foreslåede ophævelse af overførselsreglen udgik af lovforslaget. Skatteministeren stillede ligeledes ændringsforslag om, at den foreslåede ophævelse af det generelle konsolideringsfradrag udgik af lovforslaget, og at fradraget i stedet blev nedsat til 4 pct.

L 71: 2/6-2016
  • Vedtaget


    55 stemmer for forslaget (DF, V, LA, KF)


    37 stemmer imod forslaget (S, RV, SF)


    16 stemmer hverken for eller imod forslaget (EL, ALT)


     

  • Nyeste opdatering: 22/1-2019
  • Kategori: Regeringsforslag
  • Status: Stadfæstet
  • Periode: 2015-16
Ekstern information
  • Folketingstidende opbevarer blandt andet PDF-dokumenter med skriftlig gengivelse af MF-taler ved 1. behandling af forslag, hvori partierne redegør for hvorfor de stemmer som de gør i denne afstemning. Disse oplysninger findes ikke i Folketingets åbne data og kan derfor ikke vises på dette website.
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 107
  • Sagstrin: 3. behandling
  • Sagstype: Lovforslag
  • Lovforslag som fremsat
    20/11-2015
    Endelig
  • Fremsættelse
    20/11-2015
    Fremsat
  • 1. behandling
    4/12-2015
    Behandlet/Henvist til udvalg
  • Frist for spørgsmål
    9/12-2015
    Konfirmeret
  • Åbent samråd med skatteministeren om L 71 (Afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.), jf. L 71 - samrådsspørgsmål A og B.
    9/12-2015
    Afholdt
  • Carlsbergfondet vedrørende L 71 (Afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.), jf. L 71 - bilag 7 og L 71 - spm. 5.
    10/12-2015
    Afholdt
  • Frivilligrådet vedrørende L 71 (Afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.), jf. L 71 - bilag 4 og 11 samt L 71 - spm. 3 og 11.
    10/12-2015
    Afholdt
  • Frist for svar
    14/12-2015
    Konfirmeret
  • Frist for ændringsforslag
    14/12-2015
    Konfirmeret
  • Politisk drøftelse
    16/12-2015
    Konfirmeret
  • Betænkning
    26/5-2016
    Betænkning afgivet
  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    31/5-2016
    Endelig
  • 2. behandling
    31/5-2016
    Behandlet/Direkte til 3. beh.
  • Ændringsforslag nr. 1 af 01.06.2016 til 3. behandling af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
    1/6-2016
    Endelig
  • Lovforslag som vedtaget
    2/6-2016
    Endelig
  • 3. behandling
    2/6-2016
    Behandlet/Vedtaget