Folketinget
- bekræfter beretningen over B 40 (2013-2014) og udtrykker sin støtte til en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel politisk løsning, der følger FN’s bestræbelser,
- understreger, at samtlige parter i konflikten må bidrage til fremdrift i forhandlingsprocessen og
- understreger vigtigheden af at forbedre menneskerettighedssituationen i Vestsahara.
Folketinget opfordrer regeringen til
- fortsat at støtte FN’s og Sikkerhedsrådets bestræbelser på at opnå en fredeligt forhandlet løsning,
- at støtte, at MINURSO’s mandat udvides til at omfatte overvågning af menneskerettighedssituationen, såfremt dette viser sig muligt i FN’s Sikkerhedsråd,
- at fraråde offentlige institutioner at engagere sig i finansielle aktiviteter og indkøb af varer fra områder med uafklaret folkeretlig status som Vestsahara, så længe der ikke er klarhed over, om transaktionerne kommer lokalbefolkningen til gode og
- at opfordre danske virksomheder til at udvise særlig agtpågivenhed ved engagement i områder med uafklaret suverænitet som Vestsahara, og sikre at deres kommercielle aktiviteter ikke skader lokalbefolkningen.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) stemte:
For
Stemme-fordeling (Venstre, Danmarks Liberale Parti)