Formålet med beslutningsforslaget er at pålægge regeringen at nedsætte en karakterkommission, der skal gennemgå 7-trinsskalaen med henblik på at komme med forslag til, hvordan skalaen kan moderniseres. Forslagsstillerne mener den overdrevne brug af 12-tallet i det danske uddannelsessystem udvander topkarakteren, som derfor ikke længere repræsenterer en udmærkelse for den ekstraordinære præstation. Forslagsstillerne fremsatte på baggrund af 1. behandlingen et ændringsforslag om, at karakterkommissionen først nedsættes, efter at Undervisningsministeriet har foretaget en planlagt evaluering af karakterskalaen.
Imod
Forkastet
41 stemmer for forslaget (DF, EL, ALT, SF)
57 stemmer imod forslaget (S, V, LA, KF)
5 stemmer hverken for eller imod forslaget (RV)