Loven præciserer statens myndighedsansvar for en række nye veje, der er planlagt og påbegyndt i amtsligt regi, og som staten har overtaget fra amterne i forbindelse med kommunalreformen. Samtidig bemyndiges transportministeren til at nedklassificere en række statslige veje (hovedlandeveje) til kommuneveje i forbindelse med færdiggørelsen af de nye veje, som staten har overtaget fra amterne, samt i forbindelse med åbningen af visse andre nye statsveje. Loven er en opfølgning på kommunalreformen, der på vejområdet har medført, at amternes hidtidige veje er blevet fordelt mellem staten og kommunerne.
Fravær