Beslutningsforslaget pålægger regeringen i de forestående forhandlinger i EU om en revision af udstationeringsdirektivet at lægge afgørende vægt på, at der gennemføres en række ændringer af direktivet. Blandt de ønskede ændringer er, at medlemsstaterne skal sikres ret til at stille krav til udstationerende virksomheder om, at de ansatte skal omfattes af samme regler om løn, arbejdstid og ansættelsesvilkår som ansatte i værtslandets egne virksomheder. Derudover skal medlemsstaterne bl.a. også sikres en ret til at gennemføre disse krav til løn, arbejdstid og ansættelsesvilkår med de midler, som den enkelte værtsstat måtte ønske, dvs. gennem lovgivning og/eller kollektive overenskomster.
Beslutningsforslaget behandles parallelt med beslutningsforslag B 172 (om indførelse af social protokol til Lissabontraktaten).
Fravær
Forkastet
43 stemmer for forslaget (DF, EL, ALT, SF)
60 stemmer imod forslaget (S, V, LA, RV, KF)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget