Formålet med beslutningsforslaget er at give hjemmel til at inddrage opholdstilladelsen hos forældre, der vælger at sende deres børn på genopdragelsesrejse i hjemlandet eller i et andet land. I dag kan et barn, der sendes på genopdragelsesrejse, få frataget sit opholdsgrundlag i Danmark. Der er imidlertid ingen direkte sanktion over for den forælder, der har valgt at sende sit barn på genopdragelsesrejse. Beslutningsforslaget indebærer, at der i hvert enkelt tilfælde skal udføres en konkret vurdering af, om opholdsgrundlaget kan inddrages for forældrene, da der kan være tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser ikke gør dette muligt.
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af B 75, folketingssamling 2017-18.
Imod
Forkastet
22 stemmer for forslaget (DF)
77 stemmer imod forslaget (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget