Med folketingsbeslutningen ændres Folketingets forretningsorden, således at Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen og Granskningsudvalget sammenlægges. Der indføres samtidig en mere fleksibel adgang til udskiftning af medlemmer i Granskningsudvalget. Herudover forhøjes antallet af tingsekretærer fra 4 til 5.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 106 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.