Afstemninger

Om ændring af grøn pulje m.v.

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Justering af satserne for grøn pulje, ændring af grøn pulje, bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger og offentliggørelse af oplysninger m.v.).

Forslaget har til hensigt at fremme vedvarende energi og konkret at udmønte dele af »Klimaaftale om mere grøn strøm fra sol og vind på land 2023« fra den 12. december 2023. Det indebærer en række justeringer af grøn pulje, herunder at satserne for det beløb, som opstillere af vedvarende energianlæg skal indbetale til grøn pulje, hæves, at opstillere under visse omstændigheder får mulighed for at indbetale beløbet til grøn pulje i årlige rater op til 7 år, at den kommune, der modtager midler fra grøn pulje, kan dele midlerne med nabokommuner, og at allokeringsfristen for de indbetalte midler i grøn pulje ændres fra 3 år til 5 år.

Derudover bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at udstede regler om oplysningspligt for opstillere af vedvarende energi og kommuner og regler om offentliggørelse af indhentede oplysninger.

Forslaget skønnes samlet at resultere i en merudgift for opstillerne på ca. 300 mio. kr. årligt under antagelse af en firedobling af den samlede elproduktion fra vedvarende energi på land.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2024.

L 143: 4/6-2024
  • Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, V, DD, SF, M, KF, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 13 (LA, DF og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

  • Nyeste opdatering: 12/6-2024
  • Kategori: Regeringsforslag
  • Status: Stadfæstet
  • Periode: 2023-24
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 104
  • Sagstrin: 3. behandling
  • Sagstype: Lovforslag
  • Fremsættelse
    20/3-2024
    Fremsat
  • Lovforslag som fremsat
    20/3-2024
    Endelig
  • 1. behandling
    18/4-2024
    Behandlet/Henvist til udvalg
  • Frist for spørgsmål
    2/5-2024
    Konfirmeret
  • Frist for svar
    16/5-2024
    Konfirmeret
  • Frist for ændringsforslag
    17/5-2024
    Konfirmeret
  • Frist for politiske bemærkninger
    21/5-2024
    Konfirmeret
  • Betænkning
    23/5-2024
    Betænkning afgivet
  • 2. behandling
    28/5-2024
    Behandlet/Direkte til 3. beh.
  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    28/5-2024
    Endelig
  • Lovforslag som vedtaget
    4/6-2024
    Endelig
  • 3. behandling
    4/6-2024
    Behandlet/Vedtaget
  • Forslagsstiller (reg.)
    Lars Aagaard
  • Henvist til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
  • Minister klima-, energi- og forsyningsministeren
  • Ministerområde Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet