Om de akutte kapacitetsudfordringer i sundhedsvæsenet.
Regeringen og Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Frie Grønne er enige om, at det er afgørende, at der er kompetencer og medarbejdere nok til at løfte sundhedsvæsenets vigtige opgaver i hele landet, og at de ansatte har et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Sundhedsvæsenet er under pres. Det skyldes en række sammenfaldende faktorer, herunder personalemangel, der udfordrer kapaciteten.
I fremtiden kommer der flere ældre og flere med kroniske sygdomme. Samtidig bliver der færre og færre i den arbejdsdygtige alder, hvilket øger risikoen for mere mangel på arbejdskraft. Det udfordrer robustheden i sundhedsvæsenet og kalder på nye løsninger.
Robustgørelsen af sundhedsvæsenet skal derfor drøftes i forbindelse med forhandlingerne af sundhedsreformen.