Formålet med lovforslaget er at ændre lov om arbejdsskadesikring, således at udgifterne ved arbejdsulykker som følge af arbejdsrelateret covid-19-vaccination ikke finansieres af arbejdsgiverne, men af staten. Staten overtager dermed forpligtelsen til at finansiere erstatning m.v. og administration fra forsikringsselskaberne i sager om arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19. Staten vil med lovforslaget også overtage forsikringsselskabernes ret til at rejse regreskrav mod vaccineproducenterne i de sager, hvor vaccinationsskaden skyldes en defekt ved vaccinen.
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022.
For
Forslaget blev vedtaget. For stemte 96 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, LA, FG, ALT og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.