Afstemninger

Om deludmøntning af aftalen om »Et stærkere erhvervsliv« m.v.

Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af boafgiften og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.).

Lovforslaget udmønter dele af »Aftale om Et stærkere erhvervsliv« mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti af 27. juni 2024. Aftalepartierne er enige om, at det skal være lettere at overdrage en familieejet virksomhed til næste generation.

Det foreslås at nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 10 pct. ved overdragelse af erhvervsvirksomheder som arv eller gave til den nære familie. Det foreslås endvidere at indføre et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed.

Desuden foreslås, at aktive ejendomsvirksomheder skal kunne overdrages med skattemæssig succession på lige fod med andre erhvervsvirksomheder og på samme betingelser som disse kunne blive omfattet af den nedsatte bo- og gaveafgift.

Endelig foreslås det, at søskende fra og med 2027 sidestilles med nærtstående familie i relation til gaveafgiftsreglerne. Søskende vil herefter fra 2027 anses for nærtstående familie i relation til både arv og gaver.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dog således at de nye regler om gaver mellem søskende træder i kraft den 1. januar 2027.

Den foreslåede nedsættelse af bo- og gaveafgiften og retskravet på skematisk værdiansættelse foreslås tillagt virkning fra den 1. oktober 2024, mens den foreslåede mulighed for succession ved overdragelse af aktive ejendomsvirksomheder foreslås tillagt virkning fra den 1. januar 2025.

Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen (BP) stemte:

For

Stemme-fordeling (Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen)

100,0%

Stemme-fordeling (alle partier)

48,0%
9,5%
42,5%
Vis alle stemmer i denne sag
L 123: 8/4-2025
  • Vedtaget

    For stemte 86 (S, V, DD, LA, M, KF, RV, DF, BP, Mike Villa Fonseca (UFG))

    imod stemte 17 (SF, EL, ALT)

    hverken for eller imod stemte 0

  • Nyeste opdatering: 10/4-2025
  • Kategori: Regeringsforslag
  • Status: Stadfæstet
  • Periode: 2024-25
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 78
  • Sagstrin: 3. behandling
  • Sagstype: Lovforslag
  • Betænkning
    27/3-2025
    Betænkning afgivet
  • 2. behandling
    3/4-2025
    Behandlet/Direkte til 3. beh.
  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    3/4-2025
    Endelig
  • Lovforslag som vedtaget
    8/4-2025
    Endelig
  • 3. behandling
    8/4-2025
    Behandlet/Vedtaget

Stemmer (1)

For Lars Boje Mathiesen