Lovforslaget udspringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, som forbyder indførsel i EU af kulturgenstande, der er ulovligt udført af deres oprindelsesland. Forslaget fastsætter straf for overtrædelse af forordningens forbud mod indførsel af kulturgenstande.
Desuden fastsættes regler for, hvad der skal ske med genstande, der er ulovligt udført af deres oprindelsesland.
Endelig foreslås det, at Skatteforvaltningen eller politiet bemyndiges til at tilbageholde og beslaglægge forsendelser, der vurderes at indeholde kulturgenstande, når forsendelserne i henhold til toldloven er frembudt korrekt.
Forslaget ønskes behandlet i denne samling for hurtigst muligt at sikre de nødvendige redskaber i dansk ret til at håndhæve forordningen.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Fravær
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, LA, FG og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.