Folketinget konstaterer, at regeringen på trods af løfter om det modsatte vil indføre minusvækst i kommunerne. Dette vil betyde nedskæringer i serviceniveauet og færre offentligt ansatte til skade for plejen og omsorgen for vores ældre og trygheden og uddannelsen af vores børn og unge.
Folketinget opfordrer regeringen til at samarbejde bredt i Folketinget, således:
- at velfærden udvikles for bl.a. børn, unge og ældre,
- at flere kommer i arbejde i alle egne af Danmark,
- at den grønne omstilling fortsættes til gavn for miljøet og klimaet,
- at Danmark spiller en aktiv og engageret rolle i den internationale udvikling.