Afstemninger

Om indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.

Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven. (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.).

Loven ændrer virksomhedsskatteordningens regler, så det sikres, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan udnytte virksomhedsskatteordningen utilsigtet. Med loven sikres det, at selvstændige ikke kan anvende lavt beskattede midler til at finansiere privatforbrug og afdrage på privat gæld, uden at midlerne beskattes som personlig indkomst. Der ændres ikke på virksomhedsskatteordningens grundlæggende struktur og indhold.

Loven indeholder følgende elementer:

- Selvstændige kan fremover kun spare op i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er nul eller positiv.

- Hvis aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, fremover stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses et tilsvarende beløb for hævet af den selvstændige.

- Rentekorrektionen forhøjes effektivt med 3 procentpoint med henblik på at eliminere den skattemæssige besparelse, som selvstændige kan opnå ved at placere private renteudgifter i virksomhedsordningen.

- For selvstændige, der ved lovforslagets fremsættelse anvender virksomhedsordningen, og som allerede har stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, eller har en negativ indskudskonto, suspenderes muligheden for at spare op i ordningen. Det gælder dog kun, hvis summen af den nominelle værdi af den negative indskudskonto og en evt. sikkerhedsstillelse overstiger 100.000 kr.

Begrænsningerne i forhold til opsparingsmuligheden og forhøjelsen af rentekorrektionssatsen skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 0,8 mia. kr. i 2014, ca. 0,9 mia.kr. i 2015 og ca. 0,8 mia. kr. fra og med 2016. Den varige umiddelbare provenuvirkning skønnes at udgøre ca. 0,65 mia. kr. og ca. 0,5 mia. kr. efter tilbageløb.

For hurtigst muligt at give selvstændige klarhed om de nye regler, og da dele af loven skulle have virkning allerede fra og med fremsættelsen af lovforslaget af hensyn til indgrebets effektivitet og hindring af hamstring, er loven blevet vedtaget i indeværende folketingsår.

L 200: 9/9-2014
  • Vedtaget


    98 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL)


    10 stemmer imod forslaget (LA, KF)


    0 stemmer hverken for eller imod forslaget


     

  • Nyeste opdatering: 5/12-2017
  • Kategori: Regeringsforslag
  • Status: Stadfæstet
  • Periode: 2013-14
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 105
  • Sagstrin: 3. behandling
  • Sagstype: Lovforslag
  • Lovforslag som fremsat
    11/6-2014
    Endelig
  • Fremsættelse
    11/6-2014
    Fremsat
  • 1. behandling
    14/8-2014
    Behandlet/Henvist til udvalg
  • Frist for spørgsmål
    27/8-2014
    Konfirmeret
  • Modtagelse af deputation fra Landbrug & Fødevarer vedrørende L 200 (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.), jf. L 200 - bilag 4 og L 200 - spm. 4.
    27/8-2014
    Afholdt
  • Frist for svar
    2/9-2014
    Konfirmeret
  • Frist for politiske bemærkninger
    3/9-2014
    Konfirmeret
  • Frist for ændringsforslag
    3/9-2014
    Konfirmeret
  • Politisk drøftelse
    4/9-2014
    Konfirmeret
  • Betænkning
    8/9-2014
    Betænkning afgivet
  • Lovforslag som vedtaget
    9/9-2014
    Endelig
  • 2. behandling
    9/9-2014
    Behandlet/Direkte til 3. beh.
  • Behandlet/Vedtaget
  • 3. behandling
    9/9-2014
    Behandlet/Vedtaget