Om EU’s fremtid og involvering af nationale parlamenter.
Folketinget hilser Kommissionens initiativ til en konference om EU's fremtid velkommen og mener, at det er vigtigt, at Danmark søger maksimal indflydelse på konferencens indhold og resultat.
Folketinget er særlig opmærksom på de nationale parlamenters rolle samt en større åbenhed i EU's lovgivningsproces.
Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for de punkter omtalt i Europaudvalgets brev til Kommissionen af 20. december 2019, »Conference on the Future of Europe – Proposals on how to involve national parliaments«, jf. EUU, alm. del – bilag 272.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, Alex Vanopslagh (LA) og UFG), imod stemte 1 (Henrik Dahl (LA)), hverken for eller imod stemte 0.