Formålet med loven er at styrke indsatsen mod ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder.
Loven indebærer bl.a.,
- at der indsættes en bestemmelse i straffeloven om ulovlig besiddelse m.v. af skydevåben på offentligt tilgængelige steder med en strafferamme på 4 års fængsel,
- at straffen for besiddelse af ulovlige skydevåben på offentligt tilgængelige steder med tilhørende ammunition i førstegangstilfælde normalt vil være 6 måneders fængsel,
- at der bliver mulighed for af hensyn til retshåndhævelsen at varetægtsfængsle i sager om ulovlig besiddelse m.v. af skydevåben på offentligt tilgængelige steder,
- at der i førstegangstilfælde som hovedregel skal udmåles en straf på 7 dages fængsel for ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted, og
- at helt korte frihedsstraffe for overtrædelse af våbenlovgivningen ikke vil kunne afsones efter reglerne om afsoning på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (såkaldt fodlænke).
For