Formålet med lovforslaget er at hindre utilsigtet forældelse af krav under inddrivelse hos SKAT. Det foreslås derfor, at forældelsen standses i 3 år for alle fordringer, der den 19. november 2015 eller senere er under inddrivelse, så forældelsesfristen tidligst regnes fra den 20. november 2018.
Baggrunden for lovforslaget er, at en række analyser af SKATs inddrivelsessystemer, Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og DebitorMotorInddrivelse (DMI), har påvist fejl af funktionel, teknisk og datamæssig karakter i et sådant omfang, at SKAT har besluttet at stoppe al automatisk inddrivelse via EFI. Der vil derfor i en periode være ingen eller kun meget begrænset systemunderstøttelse til SKATs restanceinddrivelse.
Vedtaget
111 stemmer for forslaget (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget