Loven udmønter den del af velfærdsaftalen indgået den 20. juni 2006 mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, der vedrører ændringer i efterlønsordningen og dagpengeretten samt særlige ordninger for ældre ledige.
Med loven hæves efterlønsalderen gradvis til 62 år i årene 2019 til 2022. På længere sigt skal ret til efterløn indekseres, så tilbagetrækningsalderen følger den stigende levetid. Fremover kræves der 30 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse mod de nuværende 25 år. Herudover indføres der en fortrydelsesordning og flere særordninger for de 55-59-årige, bl.a. en forlænget dagpengeret, og ret til fritagelse for aktivering ophæves.
Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med lovforslagene nr. L 57, 58, 60, 61 og 62.
Fravær | Carsten Hansen Ændringsforslag | |
Imod | Jytte Andersen Ændringsforslag | |
Imod | Mogens Jensen, Brøndby Ændringsforslag | |
Imod | Torben Hansen Ændringsforslag | |
Imod | Frode Sørensen, Hjørring Ændringsforslag |