Med lov nr. 326 af 31. marts 2020 blev Rejsegarantifondens dækningsområde udvidet til ekstraordinære situationer med det formål at sikre, at en rejsende kan få beløb, der er betalt til rejseudbyderen for pakkerejsen godtgjort, hvis rejsen er annulleret eller afbestilt som følge af ekstraordinære situationer.
Lovforslaget justerer modellen for branchens tilbagebetaling af godtgørelser og refusioner udbetalt efter lovens § 7 a, stk. 1 og 2 og indfører en model, hvorefter tilbagebetalingen sker ved individuelle bidrag fastsat i forhold til den enkelte rejseudbyders eller formidler for en udenlandsk rejsearrangørs træk på fondskassen efter § 7 a, stk. 1 og 2.
Desuden kan de ekstraordinære meromkostninger, som rejseudbyderne eller formidlerne for udenlandske rejsearrangører har haft til afbrudte pakkerejser, efter omstændighederne blive dækket.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.
Fravær
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, LA, ALT, IA, SIU og UFG), imod stemte 2 (NB), hverken for eller imod stemte 0.
Fravær | Uffe Elbæk |