Med beslutningsforslaget skal regeringen arbejde for at få ophævet det adfærdskodeks til at imødegå ulovlige hadefulde ytringer på internettet, som Europa-Kommissionen har aftalt sammen med en række af de største sociale medieplatforme. Regeringen vil herudover skulle arbejde imod eventuelle fremtidige EU-tiltag, der vil begrænse unionsborgernes ytringsfrihed online.
Forslagsstillerne påpeger, at det er politikernes opgave at beskytte danskerne og resten af EU-borgerne mod censur, ikke udsætte dem for den. Desuden er kodekset overflødigt, idet vi i Danmark har injurielovgivningen, ligesom straffelovens § 266 b (racismeparagraffen) forbyder offentlige udtalelser, der diskriminerer bestemte grupper. Der findes ligeledes en række paragraffer, der forbyder billigelse og fremme af terror, trusler og tilskyndelse til strafbare handlinger.
Imod
Forkastet
31 stemmer for forslaget (DF, EL)
75 stemmer imod forslaget (S, V, LA, ALT, RV, SF, KF)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget