Med lovforslaget ønsker regeringen at forlænge det midlertidige forbud mod hold af mink med et år til den 31. december 2022.
Den 25. januar 2021 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv berørt af covid-19. I lovforslaget lægges der op til en forlængelse af ordningen med udbetaling af dvalekompensation, og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har derfor indkaldt aftalepartierne til drøftelse af en forlængelse af ordningen.
Minkavlere, som vælger dvalemodellen, har mulighed for senere at vælge at nedlukke produktionen permanent og i stedet modtage erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomheden. Der lægges op til, at avlerne vil få mulighed for senest den 31. december 2023 ”at vælge om” og i stedet modtage nedlukningserstatning. Der skal ske en modregning af allerede udbetalt dvalekompensation, hvis avleren senere vælger nedlukningserstatning.
Fravær
Forslaget blev forkastet. For stemte 50 (S, SF, EL, FG og ALT), imod stemte 52 (V, DF, RV, KF, NB, LA og KD), hverken for eller imod stemte 0.