Loven fastlægger regler om deltagelse af danske myndigheder, offentligretlige organer m.v. i en EGTS (en europæisk gruppe for territorielt samarbejde) og regler om registrering, opløsning m.v. af en EGTS med hjemsted i Danmark. Dermed opfyldes kravet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1082/2006/EF af 5. juli 2006 om, at medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen. Forordningen har til formål at lette det grænseoverskridende samarbejde med henblik på at fremme økonomisk og social samhørighed En EGTS kan alene bestå af statslige, regionale, lokale myndigheder, offentligretlige organer m.v., der går sammen med tilsvarende myndigheder m.v. i et andet medlemsland for at gennemføre et strategisk samarbejde eller et konkret projekt på tværs af grænserne. Efter vedtagelse af ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren præciseredes, at en EGTS er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen.
Fravær