Loven forpligter kommunerne til så vidt muligt at tage hensyn til vejledende tilkendegivelser om fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg fra personer med demensdiagnose (plejetestamenter) i forbindelse med tilrettelæggelsen af pleje og omsorg mv.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med lovforslaget var at understøtte muligheden for, at mennesker med en demensdiagnose kunne tage ansvar for eget liv, mens de endnu var i stand til det. I lovforslaget blev det dog slået fast, at tilkendegivelserne kun havde vejledende karakter.
Lovforslaget havde baggrund i en anbefaling fra en arbejdsgruppe nedsat af Socialministeriet i 2003. Arbejdsgruppen anbefalede, at tilkendegivelser i form af »plejetestamenter« var den mest hensigtsmæssige og enkle løsning, og samme arbejdsgruppe indstillede, at persongruppen skulle afgrænses til demente.
Fravær
Fravær | Høgni Hoydal |