Afstemninger

Om forebyggelse og begrænsning af havforurening ved den eksklusive økonomiske zone ved Grønland m.v.

Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter på havet og om skibsophugningsaktiviteter).

Lovforslaget har til formål at implementere et forbud mod brug og transport af tung olie som skibsbrændstof i det arktiske havområde som vedtaget af FN’s søfartsorganisation i 2021. Lovforslaget fremsættes, fordi der er behov for at tilvejebringe en klar hjemmel i lovgivningen til at fastsætte forbuddet.

Forslaget indebærer således, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler med henblik på implementering af forbuddet mod tung olie. Forbuddet medfører, at tung olie ikke længere kan anvendes som skibsbrændstof eller transporteres til brug som skibsbrændstof fra den 1. juli 2024 i arktiske havområder. Dobbeltskrogede tankskibe er først omfattet af reglerne fra 1. juli 2029.

Inatsisartut, Grønlands Parlament, har enstemmigt tilsluttet sig forslaget før fremsættelsen i Folketinget.

L 103: 18/4-2024
  • Forslaget blev vedtaget. For stemte 105 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT, SP og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

  • Nyeste opdatering: 14/8-2024
  • Kategori: Regeringsforslag
  • Status: Stadfæstet
  • Periode: 2023-24
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 81
  • Sagstrin: 3. behandling
  • Sagstype: Lovforslag
  • Fremsættelse
    6/2-2024
    Fremsat
  • Lovforslag som fremsat
    6/2-2024
    Endelig
  • 1. behandling
    20/2-2024
    Behandlet/Henvist til udvalg
  • Betænkning
    3/4-2024
    Betænkning afgivet
  • 2. behandling
    16/4-2024
    Behandlet/Direkte til 3. beh.
  • Lovforslag som vedtaget
    18/4-2024
    Endelig
  • 3. behandling
    18/4-2024
    Behandlet/Vedtaget