Med lovforslaget lægges der op til at implementere en række ændringer og præciseringer i repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven for at styrke myndighedernes behandling af sager på udlændingeområdet.
Der foreslås, at kommunerne i forbindelse med behandling af repatrieringssager gives adgang til indkomstregisteret for at identificere udlændinge, der kan modtage vejledning om repatriering. Lovforslaget indeholder også ændringer i ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for repatrieringsstøtte samt pålægger kommunerne at indhente politiets udtalelse i alle repatrieringssager med henblik på at vurdere risikoen for terrorfinansiering.
For at styrke Hjemrejsestyrelsens arbejde i udsendelsessager udvides persongruppen omfattet af reglerne om videregivelse af oplysninger. Desuden pålægges myndigheder, institutioner og sundhedspersoner at videregive helbredsoplysninger om udlændinge efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen.
Lovforslaget sigter også mod at effektivisere behandlingen af udsendelsessager ved at give Hjemrejsestyrelsen kompetence til at træffe afgørelser om indrejseforbud, ligesom Hjemrejsestyrelsen får kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding er udsendelseshindret.
Endelig indeholder lovforslaget justeringer for at tydeliggøre reglerne om vurdering ved visse afgørelser om afslag på forlængelse af opholdstilladelser, uden at det medfører materielle ændringer.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2024, dog vil visse ændringer blive sat i kraft på et senere tidspunkt efter udlændinge- og integrationsministerens bestemmelse.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 94 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, SP og UFG), imod stemte 12 (EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.