Afstemninger

Om udvidelse af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspensions indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget m.v.

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget m.v.).

Lovforslaget går ud på at tilpasse ATP’s forretningsmodel til en længere periode med forventede lave renter og afkast. Ændringerne kommer på forespørgsel af ATP’s bestyrelse, som ønsker at skabe grundlag for højere realværdisikrede pensioner til medlemmerne.

Med lovforslaget foreslås det, at ATP får mulighed for at øge den investeringsmæssige merrisiko for fremtidige bidragsindbetalinger for op til 25 pct. af det indbetalte garantibidrag, og dels får ATP mulighed for at ændre afdækningsstrategien som vedrører de opsparede midler. Lovforslaget giver dermed ATP et større investeringsmæssigt råderum og dermed mulighed for at investere i aktiver med højere risiko.

Med lovforslaget foreslås det desuden at kodificere den eksisterende praksis, hvorefter ATP kan tildele bonus alene til pensionisterne. Ændringen skal øge muligheden for, at alle pensionerne kan følge med løn- og prisudviklingen, hvilket skal tilstræbes efter ATP-loven. Udbetalingsbonus kan efter lovforslaget kun gennemføres efter en vurdering af ATP’s bestyrelse af, om det er forsvarligt i forhold til ATP’s muligheder for at tilstræbe realværdisikring til alle medlemmer.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

L 196: 18/5-2021
  • Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 4 (NB, Sikandar Siddique (UFG)).

  • Nyeste opdatering: 5/1-2022
  • Kategori: Regeringsforslag
  • Status: Stadfæstet
  • Periode: 2020-21
Ekstern information
  • Folketingstidende opbevarer blandt andet PDF-dokumenter med skriftlig gengivelse af MF-taler ved 1. behandling af forslag, hvori partierne redegør for hvorfor de stemmer som de gør i denne afstemning. Disse oplysninger findes ikke i Folketingets åbne data og kan derfor ikke vises på dette website.
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 117
  • Sagstrin: 3. behandling
  • Sagstype: Lovforslag
  • Fremsættelse
    24/3-2021
    Fremsat
  • Lovforslag som fremsat
    24/3-2021
    Endelig
  • 1. behandling
    6/4-2021
    Behandlet/Henvist til udvalg
  • Frist for spørgsmål
    22/4-2021
    Konfirmeret
  • Frist for svar
    29/4-2021
    Konfirmeret
  • Frist for ændringsforslag
    29/4-2021
    Konfirmeret
  • Frist for politiske bemærkninger
    3/5-2021
    Konfirmeret
  • Politisk drøftelse
    5/5-2021
    Konfirmeret
  • Betænkning
    7/5-2021
    Betænkning afgivet
  • 2. behandling
    11/5-2021
    Behandlet/Direkte til 3. beh.
  • Lovforslag som vedtaget
    18/5-2021
    Endelig
  • 3. behandling
    18/5-2021
    Behandlet/Vedtaget