Loven indebærer, at formuegrænsen for den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og helbredstillægget hæves med 10.000 kr. til 74.100 kr. Folkepensionister, hvis formue ikke overstiger 74.100 kr., kan fremover få udbetalt den supplerende pensionsydelse, og folkepensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter reglerne fra før den 1. januar 2003, vil fremover kunne modtage helbredstillæg, hvis deres formue ikke overstiger 74.100 kr. Der gælder samme formuegrænse for helbredstillægget og den supplerende pensionsydelse.
Lovforslaget var er en udmøntning af aftalen mellem regeringen (venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om finansloven for 2010. Loven trådte i kraft den 1. januar 2010.
Fravær