Loven indfører en permanent, landsdækkende ordning med retsmægling i civile sager. Det grundlæggende formål er at give parterne i sager indbragt for domstolene mulighed for, hvis de ønsker det, at søge tvisten løst på en anden måde end ved den traditionelle forligsmægling i retten, der bygger på de gældende retsregler, eller ved en dom. Retsmægling kan give mulighed for at nå frem til en aftalt løsning på konflikten, der opleves som mere tilfredsstillende for begge parter. Det skyldes, at løsningen ved retsmægling i højere grad kan give parterne indflydelse på forløbet og tage hensyn til parternes interesser, behov og fremtid.
Fravær