Afstemninger

Om et fælles EU-forsvar

Den europæiske sikkerhed er truet. Vi skal være rustet til den nye situation i fællesskab med vores allierede i NATO og EU. Folketinget er enig i, at de grundlæggende ændringer af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og et nyt normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik. Tiden kalder på et gearskifte. Folketinget anbefaler derfor, at Danmark afskaffer det danske forsvarsforbehold og deltager i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Folketinget ønsker i den forbindelse, at Danmark deltager i Det Europæiske Forsvarsagentur samt EU’s samarbejde om udvikling af nye forsvarskapaciteter – Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) – som gradvist har udviklet sig siden lanceringen i 2017, og som i dag har deltagelse af alle EU-lande undtagen Danmark og Malta.
V 66: 19/4-2022
  • Forslaget blev vedtaget. For stemte 80 (S, V, SF, RV, KF og LA), imod stemte 19 (EL, DF, NB og UFG), hverken for eller imod stemte 2 (FG).

  • Nyeste opdatering: 1/7-2022
  • Kategori:
  • Status: Vedtaget
  • Periode: 2021-22
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 91
  • Sagstrin: Behandling
  • Sagstype: Forslag til vedtagelse
  • Fremsættelse
    8/4-2022
    Fremsat
  • Behandling
    19/4-2022
    Behandlet