Lovforslaget forlænger og justerer den midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler (inklusionstilskud) for perioden fra den 1. august 2015 til den 31. december 2016. Forslaget indebærer bl.a., at staten i denne periode yder et årligt tilskud til hver skole på 70.000 kr. og et tilskud på 300 kr. pr. årselev på skolen til inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning.
Lovforslaget indfører desuden en ny ordning for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, hvorefter tilskud fremover bliver ydet med en takst pr. elev, der modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialundervisningstilskud). Takster bliver fastsat på de årlige finanslove.
Fravær
Vedtaget
103 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, ALT)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget