Med forslaget opfordres der til, at der indkaldes til politiske forhandlinger om at få flere til at forholde sig til organdonation, også selv om det er svært. Det foreslås, at det skal gøres obligatorisk for alle over 18 år at tage stilling til organdonation. Det skal ske i mødet med det offentlige, eksempelvis
– når der udstedes og fornyes kørekort,
– når der udstedes og fornyes sygesikringsbevis,
– når der udstedes og fornyes pas, og
– når personen slår op i den personlige sundhedsjournal i forbindelse med eksempelvis et lægebesøg.
I Sundhedsudvalget betænkning over B 65 tilkendegiver et flertal i udvalget, at regeringen som en del af de politiske forhandlinger skal inddrage eksperter med henblik på at belyse obligatorisk stillingtagen nærmere, herunder viden på området, etiske dilemmaer, juridiske rammer og finansiering.
For
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, LA og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 2 (NB).
For | Lise Bech |