Folketinget konstaterer, at forebyggelse af spiseforstyrrelser kalder på en indsats i flere sammenhænge, og at modebranchen har et stort ansvar for at gå forrest i denne indsats. Folketinget konsterer endvidere, at Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) og Danish Fashion Institute (DAFI) har indgået et etisk charter, som skal sikre danske modeller bedre trivsel og påvirke holdninger og idealer i modebranchen, og at LMS har evalueret charteret.
Idet Folketinget lægger til grund, at parterne bag chartret - DAFI og LMS - følger op på evalueringen, tager Folketinget regeringens redegørelse til efterretning.