Med lov nr. 1354 af 21. december 2012 (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.) blev referencerenten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, ændret med virkning fra og med den 1. januar 2014.
I forbindelse med ændringen blev der ved en fejl ikke taget højde for de konsekvenser, den nye referencerente ville have for restskattetillæg, procentgodtgørelse for overskydende skat, personers frivillige betaling af dag til dag-rente af yderligere forskudsskat samt tillæg til selskabers betaling af frivillig acontoskat. Derfor blev renteniveauet for disse procenttillæg fastsat omkring 3 procentpoint for højt.
Loven neutraliserer effekten af den nye referencerente ved at tilpasse procenttillæggene for afregning af indkomstskatter, så renteniveauet afpasses med renteniveauet for den tidligere referencerente.
For
Vedtaget
108 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget