Med lovforslaget får de videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område mulighed for at indgå udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvori det indgår, at udvekslingen vil kunne gennemføres helt eller delvis virtuelt, og at det vil være muligt at kombinere virtuel og fysisk udveksling.
Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
For
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.