Afstemninger

Om justering af Danmarks Innovationsfonds formål og opgaver m.v.

Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond, lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond og lov om Danmarks Grundforskningsfond. (Justering af Danmarks Innovationsfonds formål og opgaver, henlæggelse af særlige virkemidler til fonden og justering af bestyrelsens kompetencer m.v.).

Lovforslaget udmønter en politisk aftale af 23. november 2020 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet og Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG), som repræsenterer Frie Grønne, om ændring af lovgrundlaget for Innovationsfonden.

Det forslås bl.a. fastsat, at fondens formål er at give tilskud til forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark, og at fonden særlig skal understøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer, der fastlægges på de årlige bevillingslove, herunder grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet.

Herudover forslås der bl.a. ændringer af fondens bestyrelse, herunder at bestyrelsens kompetencer skal justeres, i henhold til at fondens formål bliver justeret således, at erfaring med grøn omstilling samt videnbaseret iværksætteri skal være repræsenteret i fondens bestyrelse, og at der fastsættes regler om forbud mod personsammenfald i forskningsrådssystemet for medlemmer af fondens bestyrelse og udvalg under fonden med henblik på at harmonisere regelgrundlaget for Danmarks Innovationsfond med regelgrundlaget for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Grundforskningsfond.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2021.

L 177: 20/5-2021
  • Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA, ALT, KD og UFG), imod stemte 2 (NB), hverken for eller imod stemte 0.

  • Nyeste opdatering: 1/6-2023
  • Kategori: Regeringsforslag
  • Status: Stadfæstet
  • Periode: 2020-21
Ekstern information
  • Folketingstidende opbevarer blandt andet PDF-dokumenter med skriftlig gengivelse af MF-taler ved 1. behandling af forslag, hvori partierne redegør for hvorfor de stemmer som de gør i denne afstemning. Disse oplysninger findes ikke i Folketingets åbne data og kan derfor ikke vises på dette website.
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 119
  • Sagstrin: 3. behandling
  • Sagstype: Lovforslag
  • Fremsættelse
    24/2-2021
    Fremsat
  • Lovforslag som fremsat
    24/2-2021
    Endelig
  • 1. behandling
    4/3-2021
    Behandlet/Henvist til udvalg
  • Frist for spørgsmål
    30/3-2021
    Konfirmeret
  • Frist for svar
    22/4-2021
    Konfirmeret
  • Frist for politiske bemærkninger
    27/4-2021
    Konfirmeret
  • Frist for ændringsforslag
    27/4-2021
    Konfirmeret
  • Betænkning
    4/5-2021
    Betænkning afgivet
  • 2. behandling
    18/5-2021
    Behandlet/Direkte til 3. beh.
  • Lovforslag som vedtaget
    20/5-2021
    Endelig
  • 3. behandling
    20/5-2021
    Behandlet/Vedtaget
  • Forslagsstiller (reg.)
    Ane Halsboe-Jørgensen
    Socialdemokratiet
  • Henvist til Uddannelses- og Forskningsudvalget
  • Minister uddannelses- og forskningsministeren
  • Ministerområde Uddannelses- og Forskningsministeriet