Afstemninger

Om implementering af EU's regnskabsdirektiv og styrket kontrol i forbindelse med eksport af cyberovervågningsudstyr m.v.

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (Tilpasninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU, ændring af kravene til revisorers efteruddannelse og styrket kontrol i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til eksport af cyberovervågningsudstyr).

Lovforslaget medfører ændringer af årsregnskabsloven med henblik på implementering af EU's regnskabsdirektiv og ændringsdirektivet hertil. Der indføres enkelte nye krav, ligesom enkelte krav ophæves eller ændres.

Bestemmelsen om redegørelse for samfundsansvar og bestemmelsen om rapportering om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn tydeliggøres, og der indføres en ny bestemmelse om redegørelse for politikker om mangfoldighed (alder, uddannelse, erfaring, køn m.v.).

Ændringerne af revisorloven har til formål at give en mere fleksibel og målrettet efteruddannelse tilpasset den enkelte revisors efteruddannelsesbehov og mere proportionale sanktionsmuligheder ved manglende opfyldelse af efteruddannelseskravene.

Endelig giver lovforslaget erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at visse ansøgninger om eksport af dual use-produkter skal vedlægges en erklæring, hvor virksomhedens ledelse skriver under på, at ansøgningen har været behandlet og er godkendt på ledelsesniveau.

Loven skal træde i kraft den 1. januar 2019.

L 99: 20/12-2018
  • Forslaget blev vedtaget. For stemte 99 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 9 (EL).

  • Nyeste opdatering: 18/6-2019
  • Kategori: Regeringsforslag
  • Status: Stadfæstet
  • Periode: 2018-19 (1. samling)
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 40
  • Sagstrin: 3. behandling
  • Sagstype: Lovforslag
  • Fremsættelse
    14/11-2018
    Fremsat
  • Lovforslag som fremsat
    14/11-2018
    Endelig
  • 1. behandling
    20/11-2018
    Behandlet/Henvist til udvalg
  • Frist for spørgsmål
    29/11-2018
    Konfirmeret
  • Frist for svar
    6/12-2018
    Konfirmeret
  • Frist for ændringsforslag
    7/12-2018
    Konfirmeret
  • Frist for politiske bemærkninger
    12/12-2018
    Konfirmeret
  • Politisk drøftelse
    13/12-2018
    Konfirmeret
  • Betænkning
    13/12-2018
    Betænkning afgivet
  • 2. behandling
    18/12-2018
    Behandlet/Direkte til 3. beh.
  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    18/12-2018
    Endelig
  • Lovforslag som vedtaget
    20/12-2018
    Endelig
  • 3. behandling
    20/12-2018
    Behandlet/Vedtaget