Formålet med lovforslaget er for det første at skabe en samlet retlig ramme for myndighedernes indsamling af de passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger), som luftfartsselskaberne er i besiddelse af om deres passagerer, og for det andet at give politiet hurtig og systematisk adgang til PNR-oplysninger til brug for bekæmpelse af grov kriminalitet. Formålet med lovforslaget er også at etablere rammerne for en eventuel dansk tilknytning til PNR-direktivet.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i 2016 direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (PNR-direktivet). PNR-direktivet er omfattet af det danske retsforbehold og er derfor ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I dag har Politiets Efterretningstjeneste (PET), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Toldstyrelsen adgang til PNR-oplysninger. Der lægges op til som udgangspunkt at bevare disse myndigheders adgang til PNR-oplysninger vedrørende passagerer.
Det foreslås derudover, at politiet gives adgang til at anvende PNR-oplysninger til at bekæmpe grov kriminalitet, og at der etableres en PNR-enhed i Rigspolitiet, der er ansvarlig for at indsamle, opbevare, behandle og videregive PNR-oplysninger.
Med lovforslaget flyttes ansvaret for at indsamle PNR-oplysninger og alle tilknyttede opgaver fra Skatteministeriet og Toldstyrelsen til Justitsministeriet og Rigspolitiet. Luftfartsselskaberne vil fortsat kun skulle videregive PNR-oplysninger til én myndighed, nemlig Rigspolitiets PNR-enhed.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 90 (S, DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 18 (EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0.