Afstemninger

Om opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven. (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.).

Med loven indføres et opholdskrav for ret til dagpenge. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal som udgangspunkt have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land eller Schweiz i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 12 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. I det oprindelige lovforslag krævedes 7 ud af 8 år. Dette ændredes til 7 ud af 12 år ved ændringsforslag vedtaget ved 2. behandling.

Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:

1) Hyre på et dansk skib.

2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.

3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.

5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.

6) Ophold i udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt.

Ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og umyndige børn til personer, der opfylder en af undtagelserne, kan sidestille et ophold i udlandet med ophold her i riget, og personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (igu), undtages fra opholdskravet. Ved ændringsforslag vedtaget ved 2. behandling indførtes endvidere en undtagelse vedrørende ophold i udlandet for børn under 18 år.

Opholdskravet vil i øvrigt have betydning i sager om sygedagpenge efter sygedagpengeloven og dagpenge efter barselsloven i de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven afhænger af, at personen opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge. Arbejdsløshedskasserne får pligt til at opgøre, om et medlem ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, herunder opholdskravet, hvis kommunen og Udbetaling Danmark anmoder om oplysninger herom til brug for deres afgørelser om medlemmets ret til henholdsvis sygedagpenge og barselsdagpenge.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 6. februar 2018 »Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger«. Aftalen finansieres bl.a. ved indførelsen af et opholdskrav for ret til dagpenge.

L 13: 20/12-2018
  • Forslaget blev vedtaget. For stemte 53 (DF, V, LA og KF), imod stemte 52 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

  • Nyeste opdatering: 28/6-2019
  • Kategori: Regeringsforslag
  • Status: Stadfæstet
  • Periode: 2018-19 (1. samling)
Ekstern information
  • Folketingstidende opbevarer blandt andet PDF-dokumenter med skriftlig gengivelse af MF-taler ved 1. behandling af forslag, hvori partierne redegør for hvorfor de stemmer som de gør i denne afstemning. Disse oplysninger findes ikke i Folketingets åbne data og kan derfor ikke vises på dette website.
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 40
  • Sagstrin: 3. behandling
  • Sagstype: Lovforslag
  • Lovforslag som fremsat
    3/10-2018
    Endelig
  • Fremsættelse
    3/10-2018
    Fremsat
  • 1. behandling
    23/10-2018
    Behandlet/Henvist til udvalg
  • Modtagelse af deputation fra Danske A-kasser vedrørende L 13 (opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.) om lovforslagets uhensigtsmæssige konsekvenser, jf. L 13 - bilag 7.
    7/11-2018
    Afholdt
  • Åbent samråd med beskæftigelsesministeren om implementering af lovforslaget om opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. L 13 - samrådsspm. A-F.
    14/11-2018
    På dagsorden
  • Frist for spørgsmål
    26/11-2018
    Konfirmeret
  • Frist for svar
    27/11-2018
    Konfirmeret
  • Politisk drøftelse
    28/11-2018
    Konfirmeret
  • Frist for politiske bemærkninger
    28/11-2018
    Konfirmeret
  • Frist for ændringsforslag
    28/11-2018
    Konfirmeret
  • CA om at opholdskravet ikke vil virke efter hensigten, jf. L 13 - bilag 14.
    28/11-2018
    Afholdt
  • 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og a-kasse om opholdskravets konsekvenserne for lønmodtagere med sæsonledighed og hjemsendelser, jf. L 13 - bilag 15.
    28/11-2018
    Afholdt
  • Betænkning
    13/12-2018
    Betænkning afgivet
  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    18/12-2018
    Endelig
  • 2. behandling
    18/12-2018
    Behandlet/Henvist til udvalg
  • Tillægsbetænkning
    19/12-2018
    Afgivet
  • Lovforslag som vedtaget
    20/12-2018
    Endelig
  • 3. behandling
    20/12-2018
    Behandlet/Vedtaget