Loven giver Grønlands hjemmestyre bemyndigelse til at fastsætte regler, så der kan idømmes foranstaltninger efter kriminallov for Grønland for overtrædelser af landstingsforordninger på sundhedsområdet.
Baggrund:
Med lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland overtog Grønlands hjemmestyre den regelfastsættende myndighed for samt administrationen af sundhedsvæsenet. Loven gav imidlertid kun Landstinget adgang til at fastsætte bestemmelser, der kunne medføre idømmelse af bøde og konfiskation for overtrædelse af landstingsforordningen.
Lovforslaget efterkom et ønske fra Grønlands hjemmestyre om at få bemyndigelse til at fastsætte foranstaltninger efter kriminallov for Grønland. Det drejede sig bl.a. om foranstaltninger i form af betinget dom, dom til forsorg, særlige foranstaltninger over for psykisk abnorme lovovertrædere og fortabelse af rettigheder. Forventningen var, at sådanne foranstaltninger skulle anvendes ved overtrædelse på dopingmiddel- og epidemiområdet og i forbindelse med en eventuel reform af lægemiddellovgivningen i Grønland.
Fravær