Med lovforslaget foreslås det at revidere og udvide reglerne om konkurskarantæne, baseret på Konkursrådets betænkning nr. 1582/2023. Konkurskarantæne, der blev indført i 2013, forhindrer ledere, der har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, i at deltage i virksomhedsledelse, medmindre de hæfter personligt for virksomhedens gæld.
Med lovforslaget lægges der op til at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte fratrædende ledelsesmedlemmer i rekonstruktionssager.
Derudover indeholder lovforslaget en justering af virksomheds- og ledelsesbegreber og en præcisering af, hvad der der udgør groft uforsvarlig forretningsførelse.
Det foreslås desuden at ændre i håndteringen af koncernrelaterede konkurser, justeringer i retsvirkningerne af karantæner samt procesregler, og endelig foreslås det at udvide adgangen til konkurskarantæneregisteret for at fremme transparens.
Lovforslaget indeholder erhvervsrettet lovgivning og ønskes vedtaget senest 4 uger før den 1. juli 2024.
Imod
Forslaget blev forkastet. For stemte 29 (SF, LA, KF og EL), imod stemte 79 (S, V, DD, M, RV, DF, ALT og UFG), hverken for eller imod stemte 1 (Theresa Scavenius (UFG)).
Fravær | Helene Brydensholt | |
Imod | Sascha Faxe | |
Fravær | Torsten Gejl | |
Imod | Christina Olumeko | |
Imod | Franciska Rosenkilde |