Afstemninger

Om regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. (Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser).

Lovforslaget er en konsekvens af »Aftale om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser« som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 25. juni 2021. Aftalen har til formål at nedbringe SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere ved at reducere tilgangen til engelsksprogede uddannelser.

På erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes engelsksprogede uddannelser er der en stor andel af engelsksprogede studerende, og disse studerende finder kun i ringe omfang beskæftigelse i Danmark efter afsluttet uddannelse.

Det foreslås således, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fremover som hovedregel kun kan udbydes på dansk. Visse konkrete udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser undtages fra denne hovedregel, hvilket indebærer, at uddannelserne også fremover kan udbydes på engelsk. Endelig foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelseselementer, der udbydes på et undervisningssprog, der afviger fra det sprog, som en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse udbydes på. Det vil gøre det muligt for institutionerne at indgå udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022.

L 59: 21/12-2021
  • Forslaget blev vedtaget. For stemte 82 (S, V, DF, SF, KF, NB og LA), imod stemte 11 (Henrik Dam Kristensen (S), RV, FG og ALT), hverken for eller imod stemte 7 (EL).

  • Nyeste opdatering: 1/7-2022
  • Kategori: Regeringsforslag
  • Status: Stadfæstet
  • Periode: 2021-22
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 40
  • Sagstrin: 3. behandling
  • Sagstype: Lovforslag
  • Fremsættelse
    10/11-2021
    Fremsat
  • Lovforslag som fremsat
    10/11-2021
    Endelig
  • 1. behandling
    18/11-2021
    Behandlet/Henvist til udvalg
  • Frist for spørgsmål
    29/11-2021
    Konfirmeret
  • Frist for svar
    6/12-2021
    Konfirmeret
  • Frist for politiske bemærkninger
    10/12-2021
    Konfirmeret
  • Frist for ændringsforslag
    10/12-2021
    Konfirmeret
  • Betænkning
    14/12-2021
    Betænkning afgivet
  • 16/12-2021
    Behandlet/Direkte til 3. beh.
  • Lovforslag som vedtaget
    21/12-2021
    Endelig
  • 3. behandling
    21/12-2021
    Behandlet/Vedtaget
  • Forslagsstiller (reg.)
    Jesper Petersen
    Socialdemokratiet
  • Henvist til Uddannelses- og Forskningsudvalget
  • Minister uddannelses- og forskningsministeren
  • Ministerområde Uddannelses- og Forskningsministeriet