Lovforslaget ændrer reglerne i bogføringsloven om opbevaring af regnskabsmateriale, så regnskabsmateriale i elektronisk form fremover kan opbevares i udlandet uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder, såfremt virksomheden opfylder en række nærmere fastsatte krav. Det væsentligste krav er, at der skal være onlineadgang til det regnskabsmateriale, der opbevares i udlandet, så myndighederne til enhver tid kan få adgang til materialet fra f.eks. en computer i Danmark, ligesom systembeskrivelser og adgangskoder skal opbevares i Danmark.
Formålet med lovforslaget er at tilpasse de gældende regler i bogføringsloven, så de bliver tidssvarende i lyset af den digitale udvikling, og samtidig skabe administrative og økonomiske lettelser for virksomhederne.
Loven træder i kraft den 1. marts 2015.
Fravær
Vedtaget
105 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget