Formålet med lovforslaget er at indføre en undtagelse til forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, med det formål at sikre sponsorindtægter til dansk idræts- og foreningsliv. Undtagelsen indføres på baggrund af politisk aftale af 19. januar 2021 indgået af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Lovforslaget undtager forbrugslånsvirksomheders sponsorering af idrætsorganisationer, almennyttige foreninger og fonde fra forbuddet mod markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, hvis forbrugslånsvirksomheden ikke udbyder lån med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover.
Forslaget har været i høring parallelt med fremsættelsen i Folketinget.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 94 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
For | Peter Seier Christensen Endelig vedtagelse | |
Fravær | Lars Boje Mathiesen Endelig vedtagelse | |
For | Mette Thiesen Endelig vedtagelse | |
Fravær | Pernille Vermund Endelig vedtagelse |
For | Henrik Dahl Endelig vedtagelse | |
For | Ole Birk Olesen Endelig vedtagelse | |
Fravær | Alex Vanopslagh Endelig vedtagelse |
Fravær | Lars Løkke Rasmussen Endelig vedtagelse |