Afstemninger

Om forskellige ændringer i lov om trossamfund uden for folkekirken.

Forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken. (Ny anerkendelsesbetingelse om religiøse forkyndere på den nationale sanktionsliste, skærpet oplysningspligt om udenlandsk finansiering af forkyndere, mulighed for pålæg om brug af ekstern revisor, prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre for vielsesforrettere og præcisering af krav til anerkendte trossamfund og menigheder m.v.).

Det følger af trossamfundslovens § 25, at kirkeministeren skal fremsætte forslag om revision af lov om trossamfund, der tager udgangspunkt i erfaringerne med loven.

Lovforslaget indeholder på den baggrund en række forslag til ændringer af administrativ karakter, bl.a. indførelse af mulighed for aflæggelse af prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre for at øge valgfriheden for den religiøse forkynder, samtidig med at det sikres, at religiøse forkyndere, der ønsker at foretage vielser med borgerlig gyldighed, har de nødvendige kompetencer.

Lovforslaget indeholder desuden præciseringer og skærpelser af flere af de krav og forpligtelser, som er knyttet til anerkendelse som trossamfund og som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse. Det foreslås bl.a. at indføre en ny betingelse for anerkendelse, hvorefter trossamfund og menigheder ikke må facilitere prædikener og taler afholdt af personer på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere.

Desuden foreslås det at skærpe de anerkendte trossamfund og menigheders oplysningspligt i forhold til udenlandsk finansiering af religiøse forkyndere og at tydeliggøre de anerkendte trossamfund og menigheders ansvar for indberetning af årsregnskaber og oplysninger om donationer til Trossamfundsregistret.

Endvidere foreslås det at indføre mulighed for, at kirkeministeren kan give et anerkendt trossamfund eller menighed, der gentagne gange indberetter årsregnskaber eller oplysninger om donationer med væsentlige mangler, et pålæg om at anvende en ekstern revisor.

Naleraq (N) stemte:

Fravær

Stemme-fordeling (Naleraq)

100,0%

Stemme-fordeling (alle partier)

56,4%
1,7%
41,9%
Vis alle stemmer i denne sag
L 175: 22/5-2025
  • Vedtaget

    For stemte 101 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG), Jeppe Søe (UFG))

    imod stemte 3 (ALT)

    hverken for eller imod stemte 0

  • Nyeste opdatering: 23/6-2025
  • Kategori: Regeringsforslag
  • Status: Stadfæstet
  • Periode: 2024-25
Ekstern information
  • Folketingstidende opbevarer blandt andet PDF-dokumenter med skriftlig gengivelse af MF-taler ved 1. behandling af forslag, hvori partierne redegør for hvorfor de stemmer som de gør i denne afstemning. Disse oplysninger findes ikke i Folketingets åbne data og kan derfor ikke vises på dette website.
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 99
  • Sagstrin: 3. behandling
  • Sagstype: Lovforslag
  • Fremsættelse
    26/3-2025
    Fremsat
  • Lovforslag som fremsat
    26/3-2025
    Endelig
  • 1. behandling
    11/4-2025
    Behandlet/Henvist til udvalg
  • Frist for spørgsmål
    29/4-2025
    Konfirmeret
  • Frist for svar
    6/5-2025
    Konfirmeret
  • Politisk drøftelse
    7/5-2025
    Konfirmeret
  • Frist for ændringsforslag
    7/5-2025
    Konfirmeret
  • Frist for politiske bemærkninger
    8/5-2025
    Konfirmeret
  • Betænkning
    14/5-2025
    Betænkning afgivet
  • 2. behandling
    20/5-2025
    Behandlet/Direkte til 3. beh.
  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    20/5-2025
    Endelig
  • Lovforslag som vedtaget
    22/5-2025
    Endelig
  • 3. behandling
    22/5-2025
    Behandlet/Vedtaget

Stemmer (1)

Fravær Aki-Matilda Høegh-Dam