Om indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid.

Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. (Indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid).

Med lovforslaget indføres der mulighed for, at lønmodtagere og arbejdsgivere på udvalgte områder kan indgå individuelle aftaler om, at der kan arbejdes ud over 48 timer i gennemsnit om ugen, hvis der er hjemmel hertil i en kollektiv overenskomst. Muligheden for at indgå sådanne aftaler kan alene anvendes i forhold til lønmodtagere, der er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, og som varetager samfundskritiske funktioner, herunder f.eks. læger, brandmænd og ambulanceførere. Med lovforslaget gives beskæftigelsesministeren dog bemyndigelse til at udvide adgangen til andre områder.

Med lovforslaget indføres der desuden krav om, at arbejdsgivere skal indføre et arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for den enkelte lønmodtager. Kravet er en minimumsimplementering af EU-Domstolens dom i sag C-55/18, der fastslog, at medlemslandene er forpligtet til at implementere krav om registrering af de enkelte lønmodtageres daglige arbejdstid.

Derudover indeholder lovforslaget tekniske præciseringer og justeringer.

Lovforslaget er en udmøntning af en partsaftale af 30. juni 2023 indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.