Med lovforslaget foreslås det først og fremmest at fastsætte det fleksible uddannelsesbidrag og at fastsætte og videreføre det aktivitetsafhængige veu-bidrag.
Herudover foreslås det bl.a. på baggrund af "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020 og nærmere drøftelser blandt parterne bag trepartsaftalen, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) vil skulle refundere arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge med en pensionsrefusionssats på op til 8 pct. af de til enhver tid gældende lønrefusionssatser.
Lovforslaget er en genfremsættelse af hovedparten af lovforslag nr. L 29 (folketingsåret 2022-23, 1. samling).
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 2023.
For
Forslaget blev vedtaget. For stemte 106 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, Jette Gottlieb (EL), RV, DF, ALT og NB), imod stemte 4 (EL), hverken for eller imod stemte 0.