Afstemninger

Om politiets indsats over for dyrevelfærdskrænkelser.

Folketinget tager afstand fra alle former for mishandling og vanrøgt af dyr og finder det vigtigt, at der vedvarende er fokus på, at politiet har de nødvendige kompetencer til at behandle sager om dyrevelfærdskrænkelser. Folketinget noterer sig i den forbindelse, at der som led i flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2016-2019 blev nedsat en arbejdsgruppe om politiets indsats mod dyrevelfærdskrænkelser, der er kommet med 11 anbefalinger til en styrkelse af dyrevelfærdsområdet, bl.a. krav om klar ledelsesmæssig forankring af dyreværnssager i politikredsene, etablering af dyrenetværk samt øget fokus på uddannelse. 10 af de 11 anbefalede initiativer er gennemført, og arbejdet med det sidste initiativ er i planmæssig fremdrift. Folketinget konstaterer således, at der er gennemført en række initiativer med henblik på at styrke området. Folketinget konstaterer også, at der er brug for en styrket og mere ensartet sagsbehandling fra de forskellige politikredses side samt et godt forankret samarbejde imellem politikredsene.
V 51: 24/4-2018
  • Vedtaget


    104 stemmer for forslaget (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF)


    0 stemmer imod forslaget


    0 stemmer hverken for eller imod forslaget


     

  • Nyeste opdatering: 25/4-2018
  • Kategori:
  • Status: Vedtaget
  • Periode: 2017-18
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 87
  • Sagstrin: Behandling
  • Sagstype: Forslag til vedtagelse
  • Fremsættelse
    19/4-2018
    Fremsat
  • Behandling
    24/4-2018
    Behandlet