Folketinget noterer sig, at redegørelsen om Danmarks Digitale Udvikling viser, at Danmark ligger helt i toppen i Europa, når det gælder den digitale udvikling. Selv om Danmark er langt fremme, er der stadig udfordringer. Der er fortsat brug for et særligt fokus på digitalisering i små og mellemstore virksomheder, it-specialister og forskning, beskyttelse af børn og unge, borgernes digitale færdigheder og kompetencer samt bekæmpelse af digital svindel. Regeringen bør derudover have fokus på cybersikkerhed og kritisk digital infrastruktur.