Forslaget opfordrede regeringen til at nedsætte en kommission, der skulle udarbejde forslag til en national strategi for bekæmpelse af uligheden i sundheden.
Efter forslagsstillernes opfattelse kom uligheden i den danske befolknings sundhed overordnet til udtryk på tre måder; for det første ved, at det var de dårligst uddannede, lavest lønnede og ledige, der havde det dårligste helbred; for det andet ved den udstrakte brugerbetaling på nogle områder, f.eks. tandlægområdet, som gav en social slagside; og for det tredje ved den sociale ulighed i forbindelse med borgernes brug af sundhedsvæsenets behandlingstilbud.
Den nationale strategi skulle finde svar på alle tre udfordringer.
Fravær